Skip to main content
13. januar 2023

Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring er snart fyldt op

I Hjørring er de glade for, at der indtil videre er tilmeldt 32 kommende studerende ud 40 mulige på deres sygeplejerskeuddannelse med vinterstart.

Af: Isabella Ravn | Foto:

I Hjørring er de glade for, at der indtil videre er tilmeldt 32 kommende studerende ud 40 mulige på deres sygeplejerskeuddannelse med vinterstart.

Det er svære tider for sygeplejerskefaget, og i 2022 mærkede uddannelsesinstitutioner over hele landet et markant fald i ansøgere, der ønskede at være sygeplejersker. Derfor er det godt nyt, at studiepladserne på Hjørrings sygeplejerskeuddannelse, som har studiestart i februar 2023, er ved at slippe op.

Indtil videre er 32 personer kommet ind på uddannelsen, som har plads til i alt 40 studerende. I Aalborg har der været så mange ansøgere, at deres fire hold allerede er fyldt op, og der er venteliste med dem, som ikke kom ind. Der er derfor håb for, at nogle fra ventelisten vælger at søge om en af de sidste pladser i Hjørring i stedet.

Vil du søge en af de sidste studiepladser, eller kender du en, der skal? Søg ind på uddannelsen her.