Skip to main content
3. juli 2023

Nu kan du aflevere slidte tekstiler på genbrugspladsen

Fra 1. juli kan du aflevere dit tekstilaffald på genbrugspladserne, så det kan blive omdannet til nye tekstiler.

Af: Viktor Bork | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA HJØRRING KOMMUNE

Fra 1. juli kan du aflevere dit tekstilaffald på genbrugspladserne, så det kan blive omdannet til nye tekstiler.
Tekstilaffald er f.eks. din hullede t-shirt, dine slidte viskestykker eller dine gamle strømper, der ikke kan klare én dag mere. Tekstilerne skal være tørre og uden mad-, olie- og malingsrester.
 
Det er vigtigt, at du ikke afleverer tekstiler, som andre kan få glæde af. I stedet kan du sælge det, give det videre eller aflevere det til genbrugsbutikken.
 
Husk at putte dit tekstilaffald i en gennemsigtig sæk eller pose med knude på inden du afleverer det på genbrugspladsen. Våde tekstiler kan nemlig ikke genanvendes.
 
I løbet af efteråret starter vi en indsamlingsordning, hvor du kan få afhentet tekstilaffaldet hjemme hos dig selv.
 
Vi sørger for at give besked, når ordningen går i gang.