6. januar 2026

Hjørring Kommune styrker indsatsen for unge med anbringelsesbaggrund – nyt rådgivnings- og netværkssted åbner

Hjørring Kommune tager et vigtigt skridt for at sikre bedre muligheder for unge med anbringelsesbaggrund. Med støtte fra Det Obelske Familiefond åbner vi nu The Promise – et nyt rådgivnings- og netværkssted, der skal give unge en stærkere overgang til voksenlivet.

Af: Hjørring Kommune | Foto: Hjørring Kommune

PRESSEMEDDELELSE

Social lighed og forebyggelse er en politisk prioritet i Hjørring Kommune, og vi ved, at unge der er eller har været i anbringelse ofte står over for særlige udfordringer, når de skal skabe et selvstændigt liv. The Promise er en del af kommunens strategi for at styrke trivsel, forebygge marginalisering og sikre, at alle unge får lige muligheder for uddannelse, job og et godt liv.

Projektet er fireårigt og tilbyder som en af indsatserne én samlet indgang til hjælp, rådgivning og fællesskab for unge med anbringelsesbaggrund. Her kan de unge få støtte til alt fra budgetplanlægning og jobsøgning til praktiske hverdagsfærdigheder – samtidig med, at de bliver en del af et trygt netværk.

Åbning

The Promise åbnede dørene den 2. december kl. 14-20 på Amtmandstoften 2, 1. sal, 9800 Hjørring. Herefter holder centeret åbent hver tirsdag fra kl. 14.00 til 20.00.

Et fællesskab med mening

Hver tirsdag kan de unge deltage i fælles aktiviteter – lave sund aftensmad, spille spil, hygge og dele erfaringer. Der vil også være workshops og praktiske aktiviteter, og de unge får selv mulighed for at præge indholdet.

Vi har et ansvar for at give alle unge i Hjørring Kommune en fair chance. Med The Promise skaber vi et sted, hvor unge med anbringelsesbaggrund kan få støtte, netværk og rådgivning – og dermed bedre muligheder for at lykkes i voksenlivet, udtaler Gry Bruun Nielsen (R), formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune.

Projektleder Gitte Adamsen tilføjer:

Vi ønsker at skabe et sted, hvor de unge både kan finde ro og fællesskab – og samtidig få hjælp til de udfordringer, der følger med at stå på egne ben.

9. december 2025

Gavepapir, gavebånd og juletræer: Sådan sorterer du julens affald

Hvordan sorterer man det brugte gavepapir, den tømte julekalender eller sit udtjente juletræ? Det har affaldsselskabet Nordværk lavet en guide til her, der måske kan gøre sorteringen af julens affald lidt mere overskuelig.

Af: Nordværk | Foto: Canva

PRESSEMEDDELELSE

Julen er hjerternes fest – men udover gaver, god julemad og en masse hygge, så producerer vi i den søde juletid også en hel del affald. Men med en lille ekstra indsats kan affaldets ressourcer rent faktisk genanvendes.

Brugt gavepapir kan fx blive til nye æggebakker, og plastikken fra indersiden af din julekalender kan genanvendes til at lave ny plast. Jo mere affald, man ude i hjemmene sorterer, desto mere kan vi genanvende, lyder det fra Jens Boye, der er divisionschef for Indsamling & Kunder i Danmarks tredjestørste affaldsselskab, Nordværk.

Derfor har Nordværk her samlet en guide til nordjyderne, der måske kan gøre sorteringen af julens affald lidt mere overskuelig:

1. Gavepapir

Gavepapir kan genanvendes og skal i hjemmet sorteres som pap og papir. Kører du på genbrugspladsen med dit gavepapir, skal det afleveres i containeren til papir.

Der må gerne sidde taperester på dit gavepapir, papkasser mv., da det bliver siet fra i den efterfølgende genanvendelsesproces.

2. Gavebånd

Gavebånd skal derhjemme sorteres som restaffald. Det samme gælder på genbrugspladsen, hvor gavebånd også skal afleveres i ’Rest efter sortering’-containeren.

Gavebånd kan godt genanvendes, men da det sætter sig fast i sorteringsanlæggene, skal det for nu sorteres som restaffald og bruges til energiudnyttelse.

3. Pap

Derhjemme kan du rive mindre papkasser og lignende i små stykker, så det ikke sætter sig fast i containeren eller i én af fællesløsningerne i nærheden af dig. Husk, at pappet skal være tørt og rent.

Store papstykker og papkasser fra julegaverne skal du aflevere på genbrugspladsen, hvor pap skal i pap.

4. Julekalenderen

Mange julekalendere består ofte af både pap og plastik, der nemt kan skilles ad, når sidste låge er åbnet (og chokoladen spist).

De forskellige dele af julekalenderen sorteres som hhv. pap/papir og plast/metal/mad- & drikkekartoner. På genbrugspladsen afleveres pappet som pap, mens plastikken skal afleveres som plast.

5. Flamingo

Flamingo skal helst afleveres på genbrugspladsen. De fleste genbrugspladser tager imod flamingo. Hvis der ikke er en særskilt container til flamingo, skal du aflevere det i containeren ‘Rest efter sortering’.

Har du mindre stykker flamingo, som du ikke har mulighed for at aflevere på genbrugspladsen, skal det sorteres som restaffald.

6. Net fra juletræet, klementinerne mv.

Net fra juletræet, klementiner, appelsiner mv. skal sorteres som restaffald derhjemme. På genbrugspladsen skal det i containeren ’Rest efter sortering’.

7. Den ødelagte lyskæde

Mindre lyskæder kan sorteres derhjemme i den røde miljøkasse til farligt affald eller i én af fællesløsningerne, hvis der er en i nærheden af dig. Det er vigtigt, at du lægger lyskæden i en klar plast-/frysepose.

På genbrugspladsen skal lyskæder afleveres som småt elektronik.

Større lyskæder skal altid afleveres på genbrugspladsen – også i småt elektronik.

8. Batterier

Derhjemme skal du putte dine brugte batterier i en klar plast-/frysepose og lægge dem i den røde miljøkasse til farligt affald. Brugte batterier kan også afleveres i en fællesløsning, hvis der er en i nærheden af dig. Hvis der er andre lokale indsamlingsordninger, må du også gerne benytte dem.

På genbrugspladsen skal batterier afleveres som farligt affald.

Husk at tage brugte batterier ud af lyskæder, julepynt, legetøj og andet elektronik, da de indeholder værdifulde råstoffer.

9. Juletræ

Juletræer kan afleveres på genbrugspladsen som haveaffald.

I nogle nordjyske kommuner er der også mulighed for at få afhentet sit juletræ.

I Aalborg Kommune findes der forskellige muligheder. Hvis du bor i Aalborg midtby, kan du fx bestille afhentning af dit juletræ via Nordværks hjemmeside.

I Rebild Kommune kan juletræer afhentes som storskrald på udvalgte datoer. Datoerne kan ses på Nordværks hjemmeside eller i appen ‘Rebild affald’.

11. Lækkerierne fra julens fester

Overskudsmad og rester fra julens fester eller forberedelserne dertil skal sorteres som madaffald. Men inden du begynder at fylde din pose med madaffald, så husk på, at rester:

Kan gemmes og spises dagen efter
Kan fryses ned og spise en anden dag, hvor tiden er knap
Deles med din nabo, ven eller onkel.

Madaffald kan ikke afleveres på Nordværks genbrugspladser.

5. december 2025

Nyt byråd i Hjørring Kommune er konstitueret

Hjørring Kommunes byråd for perioden 2026-2029 har fordelt borgmesterposten, viceborgmesterposter samt pladserne i Økonomiudvalget og de stående udvalg.

Af: Hjørring Kommune | Foto: Hans Ravn

PRESSEMEDDELELSE

Byrådet har konstitueret sig med Søren Smalbro (V) som borgmester.

Per Møller (C) er 1. viceborgmester, og Mai-Britt Beith (A) er 2. viceborgmester. Derudover er følgende udvalg sammensat:

Økonomiudvalget

Søren Smalbro (V)
Per Møller (C)
Lone Olsen (V)
Mette Jensen (C)
Frode Larsen (O)
Andreas Huus Andersen (Æ)
Ellen Raunsmed (F)
Mai-Britt Beith (A)
Thomas Klimek (A)
Gry Bruun Nielsen (B)
Holger Kjærgaard (Ø)

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget

Per Møller (C)
Christian Engen (V)
Michael Engbjerg (V)
Mette Jensen (C)
Frode Larsen (O)
Annette Dyrbye Jensen (Æ)
Line Kraghede Jensen (A)
Pernille Buhelt (A)
Holger Kjærgaard (Ø)

Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget

Lone Olsen (V)
Mathias Holger Nielsen (C)
Mia Povlsen (C)
Claus Mørkbak Højrup (V)
Christian Engen (V)
Henrik Taagaard (A)
Sven Bertelsen (A)
Julie Vinther (A)
Erik Høgh-Sørensen (VL)

Teknik- og Miljøudvalget

Søren Homann (C)
Lars Peter Høgh (V)
Betina D. Jensen (V)
Martin Kirkholm Braun (C)
Jørgen Bing (F)
Tim Jensen (A)
Henrik Taagaard (A)

Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget

Ellen Raunsmed (F)
Andreas Huus Andersen (Æ)
Betina D. Jensen (V)
Daniel Vestergaard (C)
Martin Prentow (A)
Line Kraghede Jensen (A)
Gry Bruun Nielsen (B)

Formands- og næstformandsposter for de stående udvalg besluttes ved udvalgenes konstituerende møder.

24. november 2025

Hvad betyder frihed for unge i Hjørring Kommune? 

Hvad vil det sige at være fri – og oplever alle unge frihed på samme måde? Det spørgsmål var i centrum, da flere hundrede elever i Hjørring så dokumentarfilmen “Dagbog fra La Paz” som en del af ASK WHY? Docs.

Af: ASK WHY? Docs | Foto: ASK WHY? Docs

Pressemeddelelse

Filmen følger gadebørn i Bolivia og giver et ærligt indblik i livet under barske vilkår, og netop kontrasten til danske unges hverdag blev tydelig i den efterfølgende debat, der også handlede om hjemløshed i Danmark.

Dokumentarfilmen Dagbog fra La Paz skildrer de barske vilkår for hjemløse børn, der lever på Bolivias gader. Filmen dokumenterer deres hverdag, og for flere hundrede danske skoleelever, der var i biografen i forbindelse med ASK WHY? Docs, var det en stor kontrast til deres egen dagligdag.

De bolivianske børns beretninger om opvæksten, modgang, venskaber og drømme om et bedre liv gav eleverne anledning til at reflektere over, hvad frihed betyder, når ens livsbetingelser ikke er selvvalgte.

Efter filmen mødte eleverne en gæst, der åbent fortalte om sine egne erfaringer som hjemløs i Danmark som ung. Hun beskrev brud med familien, social kontrol og kampen for at stå på egne ben, men også hvor afgørende fællesskaber og den helt rette støtte kan betyde for en:

Man bliver ikke hjemløs, fordi man er svag. Man bliver hjemløs, når man står alene. Derfor er fællesskaber og tillid noget af det mest frisættende, vi kan give hinanden. De unge i dag skal vide, at man godt kan miste fodfæstet, uden at det betyder, at man mister sin fremtid.

Selv om de unge i Bolivia lever langt fra elevernes tilværelse i Hjørring, pegede mange på klare paralleller til de udfordringer, der findes i Danmark. En lærer fra Hjørring Private Realskole fortæller, at klassen havde arbejdet med temaerne inden filmvisningen:

Eleverne har glædet sig til dagens film. Vi har talt om fattigdom og om forskelle og ligheder mellem Bolivia og Danmark – den her samtale vi nu har haft her med jer har helt sikkert givet mine elever en bedre forståelse for at hjemløshed sjældent er et valg, men ofte resultatet af mange forskellige faktorer.

Hun understreger, at mødet med både filmen og den personlige fortælling om hjemløshed gav eleverne et mere nuanceret billede af de komplekse vilkår, nogle unge står i – også i Danmark – og at det er vigtigt at bryde de tabuer, der ofte omgiver hjemløshed, så eleverne kan forstå og reflektere over de sociale udfordringer uden fordomme.

Arrangementet understregede, at frihed er et tema, unge både kan spejle sig i og diskutere – uanset om udgangspunktet er et gadehjørne i La Paz eller en skole i Hjørring. ASK WHY? Docs bruger dokumentarfilm til at åbne samtaler om sociale problemstillinger og til at give de unge et nyt blik på deres egne liv og egne muligheder – og ikke mindst en forståelse af, hvordan livsvilkår, fællesskaber og valg former den frihed, vi hver især har adgang til.

*Skoleelever til ASK WHY? Docs visningen af* Dagbog fra La Paz. Foto: ASK WHY? Docs.

17. november 2025

Mette Frederiksen: “Det vigtigste er vores børn – og vores demokrati”

Statsministeren har de seneste uger rejst landet rundt med klare budskaber om bl.a. børn, sociale medier og Danmarks fremtid.

Af: Isabella Ravn Fuglsang | Foto: Stefan Cavalieri

Statsminister Mette Frederiksen besøger i disse uger en række danske byer for at møde borgere ansigt til ansigt og tale om de udfordringer og valg, Danmark står overfor.

I den forbindelse tog hun sig lørdag den 15. november tid til et kort interview med LokalNyt – lige inden arrangementet “Vores tid, vores valg – en samtale om Danmark” i Slagelse, hvor hun sammen med tv-vært Ida Wohlert sætter fokus på alt fra børns trivsel til økonomi, velfærd og fremtidens prioriteringer.

“Der er simpelthen så meget godt lokalt engagement alle steder”

Under sin turné har statsministeren besøgt flere forskellige kommuner, og vi spurgte hende, hvad der især har gjort indtryk:

Der er meget opbakning, det er vi glade for. Mange mennesker, der gerne vil komme at hilse og sige lidt om, hvordan de har det. Og det er klart, det er den nære velfærd, som betyder mest, fortæller hun.

Samtidig understreger hun, at billedet rundt om i landet både rummer stærkt lokalt engagement og områder, hvor der fortsat er udfordringer:

Jeg bliver bekræftet i, hvor godt et land vi har, og hvor mange der gør sig umage. Der er også udfordringer – blandt andet på dele af ældreplejen. Det er helt sikkert et sted, jeg synes, vi skal gøre det bedre. Men der er virkelig også meget godt i Danmark.

“Sociale medier kommer til at splitte os i atomer”

Et af de mest omdiskuterede emner lige nu er unges skærmvaner og den kommende aldersgrænse for sociale medier. Vi spurgte statsministeren, hvorfor den gode samtale i hjemmet ikke længere er nok.

De sociale medier er designet til at gøre os afhængige. Algoritmerne er lavet til det. Derfor har de fleste af os svært ved at styre det – især efter Reels kom, og man bare kan sidde og blive ved og blive ved, siger hun.

Den nye aldersgrænse skal ses som en beskyttelse, mener hun:

For mig handler det om, at vi som samfund tør beskytte det vigtigste. Det er selvfølgelig vores børn – men det er også vores demokrati. De sociale medier kommer til at splitte os i atomer, og tonen er allerede blevet rigtig grim.

Statsministeren er desuden overbevist om, at en fast aldersgrænse vil gøre hverdagen lettere for både børn, forældre og skoler:

Det er jeg ikke i tvivl om. Ligesom når vi nu forbryder telefonen i skolen, så gør det det også meget lettere for læreren og i øvrigt også for børnene. At det ikke skal forhandles. At det ikke er en mulighed. Det er bare sådan, det er. Når man er i skole, så modtager man undervisning, og man er en god kammerat. Og derhjemme, der kommer der selvfølgelig stadigvæk til at være nogle diskussioner, men jeg tror faktisk, at det bliver lettere for forældrene. Fordi når der er flere grænser i skolen, og når der er en aldersgrænse i det hele taget, så understøtter det jo også, når forældrene så siger, læg skærmen væk, når vi spiser aftensmad. Eller man må ikke have den med, når man går i seng om aftenen.

Valget på tirsdag: Statsministerens budskab til danskerne

Med Kommunal- og Regionsvalget lige om hjørnet bad vi hende afslutningsvis om et budskab til vælgerne:

Jeg håber, de stemmer socialdemokratisk. Selvom vi står i en urolig verden, og selvom militær oprustning er vigtig, skal vi have et stærkt velfærdssamfund på den anden side af det her.

Da Mette Frederiksen efterfølgende indtog scenen i MovieHouse i Slagelse, blev det med en fyldt sal af borgere, der også ønskede at stille spørgsmål, lufte bekymringer og høre mere om regeringens visioner.

Og anført af tv-vært Ida Wohlert blev der diskuteret en bred vifte af aktuelle temaer – blandt andet fødevarepriser, Ukraine-krigen, Ruslands trussel og klimaforandringerne.

En ting er sikker: Samtalen om Danmark fortsætter – også efter valget tirsdag.

Husk at gøre din stemme gældende

Kommunal- og Regionsvalget nærmer sig, og tirsdag den 18. november går danskerne til stemmeurnerne.

Din stemme er med til at forme rammerne for den hverdag, vi alle er en del af – både lokalt og regionalt. Uanset hvem du støtter, er det vigtigste at møde op og være med til at sætte retningen for fremtidens Danmark.

4. november 2025

Mette Frederiksen: “Ved kommunalvalget er det velfærd, der er det vigtigste”

I disse dage besøger statsminister Mette Frederiksen (A) borgere og partifæller landet over. Vi mødte hende i Silkeborg den 1. november til en snak om lokalpolitik på tværs af landet.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Stefan Cavalieri

Plakaterne hænger tæt, og kandidater deler håndtryk og bolsjer ud i gaderne for at få os til at sætte et kryds i netop deres boks til kommunalvalget den 18. november 2025. Men hvad betyder vores stemme, og hvad er det, vi skal tage stilling til, når det handler om kommunalpolitik? Det talte vi med Mette Frederiksen om, da hun besøgte Silkeborgs borgere og borgmester lørdag den 1. november.

Den nære politik skal fylde i valgkampen

Silkeborgs Torv dannede ramme om et politisk møde mellem borgere, lokale politikere og statsminister Mette Frederiksen, som var kommet for at støtte op om Socialdemokratiets kandidater og borgmester Helle Gade (A) og høre, hvad der rører sig lokalt.

Om sin tilstedeværelse i landets socialdemokratiske kommuner, siger Mette Frederiksen:

Jeg tror, det gør noget, når man som parti står sammen på tværs af det lokale og det nationale.

Hun understreger, at regeringen og kommunerne har en tæt dialog om de udfordringer, der fylder, især økonomien, og hvordan man bedst kan understøtte lokale løsninger.

Silkeborg fremhæves som et eksempel på en kommune, hvor det går godt, og derfor ender samtalerne med lokalpolitikere og borgere ofte på de helt konkrete og nære velfærdstilbud. Dagsordenerne varierer fra kommune til kommune, men velfærden er i fokus på tværs af byerne:

Folk er optaget af, hvordan børnene har det i børnehaven, og hvordan skolen fungerer. Velfærden er den røde tråd, siger statsministeren og peger på, at det netop er dét, den politiske dialog skal handle om op til valget:

Jeg synes, det er det, den kommunale valgkamp skal handle om, fordi det er det, kommunalpolitikkerne sidder og træffer beslutninger om. For mig handler kommunalvalget jo i virkeligheden om alt det, der er vigtigst i vores hverdag. Det er handicappolitik, det er børneområdet, det er, hvordan byen hænger sammen.

En klar opfordring

Statsministerens besøg handler ikke kun om opbakning til partifæller. Det handler i høj grad også om at være til stede og i øjenhøjde med borgerne i de kommuner, hun besøger:

Når vi er her i dag, står på gaden og er tilgængelige, så er det vores forsøg på, hvis der er nogle barrierer, at være med til at bryde dem ned. Vi gør jo, hvad vi kan for at være til stede. Hvis man har nogle idéer, eller hvis man har noget, man ikke synes fungerer godt – ris, ros – så kom og sig det til os. Vi vil gerne høre det, og vi vil selvfølgelig også gerne gøre tingene anderledes, når der er noget, der ikke er, som det skal være.

Vi beder statsministeren om at pege på én ting, vælgerne skal tænke på, når de går til stemmeurnerne:

Velfærd, vil jeg sige. I kommunalvalget er det velfærd, der er det vigtigste.

Valgdeltagelsen: en demokratisk udfordring

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg ligger generelt lavere end ved folketingsvalg, og det rejser spørgsmålet om, hvordan man kan styrke borgernes engagement i lokalpolitik:

Vi forsøger at være så tydelige som muligt om, at der er valg. Det er jo også derfor, jeg er her nu, siger Mette Frederiksen og fortsætter:

Jeg ved faktisk ikke, hvad man kan gøre mere end at opfordre folk. Vi lever i verdens bedste demokrati, så jeg synes, at man skal bruge de muligheder, man har. Jeg synes egentlig også, at man har en forpligtelse til at gå ned og være med til at stemme og orientere sig i den lokale presse.

Deltag i demokratiet

Besøg din kommunes hjemmeside for løbende opdateringer om kommunal- og regionsvalget. Her kan du læse, hvilke beslutninger din stemme påvirker i dit nærområde, og få en samlet liste over lokale kandidater, så du kan sætte dit kryds der, hvor det giver mening for dig.

Statsministeren på besøg i Silkeborg den 1. november 2025. Foto: Stefan Cavalieri

Helle Gade (A), borgmester i Silkeborg Kommune, og statsminister Mette Frederiksen. Foto: Stefan Cavalieri

24. oktober 2025

Gratis synsprøve i Synoptik: Ekspert afliver udbredt myte – Briller gør ikke synet dårligere

Hver femte dansker har hørt rådet om, at de ikke bør bruge briller, fordi det gør synet dårligere. Det viser en befolkningsundersøgelse fra Synoptik. Men rådet passer slet ikke – og kan i værste fald skade synet, fortæller ekspert.

Af: Synoptik | Foto: Synoptik

PRESSEMEDDELELSE

For at gøre op med myten og hjælpe danskerne til at bedre syn inviterer Synoptik nu til Danmarks største gratis synstest. Det sker i Synoptik på Springvandspladsen i Hjørring fra d. 27. oktober til d. 22. november.

Har du hørt rådet om ikke at bruge briller, fordi det gør øjnene dovne, og dit syn derfor bliver dårligere? Så er du ikke alene. Det har hver femte dansker nemlig, viser en befolkningsundersøgelse fra Synoptik. Men faktisk er rådet en ren myte.

For at komme den udbredte misforståelse til livs og hjælpe danskerne til et bedre syn inviterer Synoptik nu til Danmarks største gratis synstest. Det sker i Synoptik på Springvandspladsen i Hjørring fra d. 27. oktober til d. 22. november.

Øjet er ikke en muskel, du kan træne til at se bedre. Det er et sanseorgan. Derfor er synsfejl som nærsynethed eller langsynethed ikke noget, du kan holde i skak eller træne dig fra ved at undgå briller eller kontaktlinser, siger Anette Slyngborg, der er leder af klinisk udvikling hos Synoptik. Hun fortsætter:

Forskning viser, at børns synsfejl kan blive forværret, hvis de ikke bruger briller. Og fordi børns øjne udvikler sig, indtil de når en vis alder, skal brillernes styrke også justeres, jo ældre barnet bliver. For voksne kan det føre til hovedpine, træthed og naturligvis et liv med sløret syn, hvis man ignorerer behovet for briller.

Alder – og ikke briller – forværrer synet

Hvordan kan det egentlig være, at så mange tror, at briller og kontaktlinser gør synet værre? Ifølge Annette Slyngborg skyldes det, at mange oplever en naturlig forandring i synet – og fejlfortolker årsagen.

Synet ændrer sig hele livet. Mange får læsebriller i midten af 40’erne og tror, at det er nok. Men efter nogle år har de igen brug for en stærkere styrke og tror fejlagtigt, at brillerne har gjort synet værre, selvom det bare er en naturlig udvikling, siger hun og fortsætter:

Samtidig kan vi alle være tilbøjelige til at fornægte, at synet ændrer sig med alderen, og at vi har brug for hjælpemidler såsom briller. Men i stedet for at gå rundt med hovedpine, træthed eller andre gener, hvis man er voksen, eller at forværre sit barns syn ved ikke at lade dem få briller, vil jeg kraftigt anbefale at få tjekket synet i tide – og få de rigtige briller eller linser, hvis synsprøven viser behov for det.

En Synsprøve med sundhedstjek kan opdage mulige tegn på sygdomme

Er du ny kunde med synsudfordringer, eller er det lang tid siden, du har fået et synstjek, vil Synoptik i Hjørring også tilbyde dig en gratis Synsprøve med sundhedstjek. Her tjekker butikkens autoriserede optikere ikke kun, hvor godt eller dårligt du ser. De ser også efter eventuelle tegn på en række øjensygdomme som grå og grøn stær.

Og jo før de eventuelle tegn på sygdommene opdages, jo bedre chancer er der for at bevare et godt syn. Hvis butikkens optikere ser mulige tegn på forandringer i øjnene, vil du blive henvist til en øjenlæge eller egen praktiserende læge.

1. oktober 2025

Charity for Cancer mangler kun 27 medlemmer for at blive godkendt som NGO

Charity for Cancer står på tærsklen til en vigtig milepæl. Organisationen mangler blot 27 medlemmer for at kunne registreres som en officiel NGO, og du kan gøre en vigtig forskel.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Kim Guhle /Charity for Cancer

Charity for Cancer har i flere år arbejdet målrettet for at støtte kræftramte og deres pårørende gennem oplysning, fundraising og fællesskab. Organisationen har allerede opnået stor opbakning, men for at blive anerkendt som en Non-Governmental Organization (NGO) kræver det et bestemt antal registrerede medlemmer, og nu mangler der kun 27.

At blive en NGO vil åbne nye døre for Charity for Cancer. Det vil give adgang til flere ressourcer, større troværdighed og mulighed for at søge støtte fra både nationale og internationale fonde. NGO-status vil også styrke organisationens stemme i den offentlige debat og give bedre muligheder for at samarbejde med andre aktører på kræftområdet.

Et kald til fællesskabet

Kim Guhle, stifter og administrerende direktør i Charity for Cancer, opfordrer på organisationens vegne alle, der ønsker at gøre en forskel, til at melde sig ind. Et medlemskab er ikke kun en støtte til en god sag. Det er også et skridt mod at styrke en organisation, der arbejder for livsvigtig forandring.

Hvis du vil være med til at gøre en forskel og hjælpe Charity for Cancer med at nå NGO-status, kan du melde dig ind via organisationens hjemmeside. Et medlemskab hos Charity for Cancer koster 200 kr. om året, og pengene går ubeskåret til den gode sag.

Sæson for influenza- og covid-19-vaccinationer: Danske Lægers Vaccinations Service har tre vaccinationssteder klar i Hjørring kommune

Region Nordjylland får igen i år hjælp af Danske Lægers Vaccinations Service med at udrulle efterårets program for gratis influenza- og covid-19 vaccinationer fra 1. oktober for borgere over 65 år samt borgere i risikogrupper. Danske Lægers Vaccinations Service tilbyder hen over perioden vaccinationer på tre forskellige lokationer i Hjørring kommune. I hele Region Nordjylland har Danske Lægers Vaccinations Center hen over perioden 27 vaccinationssteder, der er bredt fordelt på tværs af regionen.

Af: Danske Lægers Vaccinations Service | Foto: Canva

PRESSEMEDDELELSE

I disse dage modtager alle borgere i Hjørring kommune over 65 år samt særligt sårbare borgere en besked i e-Boks om, at de kan bestille vaccinationstid i forbindelse med efterårets program for gratis influenza- og covid-19-vaccinationer, der begynder 1. oktober.

Igen i år er det Danske Lægers Vaccinations Service, der hjælper Region Nordjylland med at rulle vaccinationsprogrammet ud. Derfor har borgerne mulighed for at booke tid enten på et af regionens vaccinationssteder eller på Danske Lægers Vaccinations Services lokationer, som der hen over perioden vil være 27 af i regionen. I Hjørring kommune står Danske Lægers Vaccinations Service hen over perioden for tre vaccinationssteder.

Vi er både stolte og ydmyge over igen at få lov til at bidrage væsentligt til den vigtige sæsonvaccinationsindsats i Danmark. Sammen med regionerne har vi forberedt en løsning med fokus på nærhed og tilgængelighed for borgerne, siger Janus Von Platen-Hallermund, Direktør for Public området hos Danske Lægers Vaccinations Service.

Danske Lægers Vaccinations Service, der er Danmarks største udbyder af vaccinationer, vandt igen det nationale udbud blandt private aktører på vaccinationsmarkedet om at hjælpe regionerne med influenza- og covid-19 vaccinationerne. Siden har forberedelserne været i fuld gang, og hos Danske Lægers Vaccinations Service, som udelukkende bruger sundhedsfagligt personale til vaccinationerne, ser man nu frem til at komme i gang her i regionen.

Alle borgere over 65 år bliver tilbudt både influenza- og covid-19-vaccination. Desuden modtager borgere under 65 år med risiko for alvorlige forløb, hvis de bliver ramt af sygdommene, også en invitation.

Borgere skal booke tid og vælge vaccinationssted på vacciner.dk (der kan ikke bookes hos Danske Lægers Vaccinations Service direkte). Vaccinationsperioden varer frem til midt i december.

30. september 2025

Hørelsen svigter tidligere: Flere unge i Hjørring rammes af høretab

Antallet af ørelægebesøg blandt unge under 40 år i Hjørring er steget med 52 procent de seneste fem år. Eksperter advarer om, at tabu fortsat holder mange fra at søge hjælp og kan føre til social isolation.

Af: Hørebil | Foto: PR

PRESSEMEDDELELSE

Nedsat hørelse forbindes ofte med ældre mennesker. Men i Hjørring er antallet af ørelægebesøg blandt unge under 40 år steget med 52% fra 2020 til 2024, viser tal fra Danmarks Statistik. Tendensen genkender Sarah Nielsen, der er audiolog hos Hørebil, en landsdækkende mobil høreklinik, der laver høretests i hjemmet.

Det er ikke kun ældre mennesker, der får foretaget høretests i dag. Blandt de danskere under 40 år, som vi besøger, ser vi ofte tegn på nedsat hørelse – og for mange af dem gør en tidlig indsats en reel forskel for deres sociale liv og fællesskabsfølelse, siger Sarah Nielsen.

Unge udsættes for mere støj

Anette Lykke Hindhede, seniorforsker ved UCSF Center for Sundhedsfaglig Forskning på Rigshospitalet og lektor i sundhed og uddannelse på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, peger på, at unges livsstil i dag udsætter hørelsen for nye belastninger.

Forskning viser, at unge i højere grad hører høj musik, bruger airpods og færdes i støjfyldte arenaer som koncerter og festivaler. Der ses et stadig stigende antal unge med hørenedsættelse som følge af det, siger Anette Lykke Hindhede og tilføjer: Når man ikke kan følge med i samtaler, risikerer man at blive udelukket fra fællesskaber. Samtidig er der stadig tabu forbundet med at få høreapparat, fordi det signalerer tab af funktion. Det gør, at mange unge lever med problemerne for længe og dermed isolerer sig selv.

Tidlig indsats gør forskellen

Ifølge Sarah Nielsen er det vigtigt at sætte tidligt ind, når man oplever at have problemer med hørelsen.

Vi oplever, at mange udskyder at få hjælp til hørelsen, til problemet er meget udtalt. Ud over at give sociale udfordringer, kan det i værste fald medføre helbredsmæssige problemer som stress, angst, depression og øget risiko for demens senere i livet. Derfor er det vigtigt at sætte ind i tide, siger Sarah Nielsen, der oplever, at yngre generationer er mere åbne for høretests i diskrete, hjemlige rammer.