Skip to main content
11. januar 2023

SengeSpecialisten søger sælger til butikken i Hjørring

SengeSpecialisten søger en erfaren sælger/sengespecialist til butikken i Hjørring, der møder kunden i “øjenhøjde”.

Er du en RIGTIG sælger, og mangler at blive udfordret? Er DU vores nye stjerne på salgsgulvet, der kan gøre en forskel for alle de kunder du vejleder frem til den helt rigtige sengeløsning?

Et job som SengeSpecialist er både sjovt og udfordrende, da det kræver en utrolig stor indsats fra dig som sælger at finde det helt rigtige til kunderne! Det kræver bl.a. en stor portion situationsfornemmelse, en masse tålmodighed og en ægte interesse i og forståelse for at give kunderne unikke oplevelser HVER dag.

Her gør vi en dyd ud af uvildig rådgivningså vi sikrer, at kunden kommer hjem med den helt rigtige løsning, og vi har nøje udvalgt et sortiment hvor Premium kvalitet og “value for money” er de 2 overlæggende temaer, så du dermed aldrig kommer til at skulle sælge et produkt, du ikke kan stå inde for! 

SengeSpecialisten har været igennem en spændende udvikling de senere år, og er i dag en af de førende aktører på markedet for senge i high-end segmentet.
SengeSpecialisten har i dag 53 butikker i Danmark og Sverige under et stærkt koncept, der er bygget op omkring et højt serviceniveau, grundig behovsafdækning og deraf tilbundsgående rådgivning, hvilket tilsikrer kunderne de bedste forudsætninger for at vælge den rette sengeløsning.

I både 2021 og 2022 har SengeSpecialisten opnået den prestigefyldte Børsen Gazelle pris, med baggrund i den kontinuerlige kraftige vækst.

Se yderligere om SengeSpecialisten: www.sengespecialisten.dk

STILLINGEN
SengeSpecialisten søger en sælger/sengespecialist til butikken i Hjørring, der sammen med det øvrige personale, kan videreføre og udvikle den succes der allerede er i kæden.
Vi søger en erfaren og nærværende sælger, der møder kunden i “øjenhøjde”.

Personen skal være drevet af resultater, der opnås gennem et højt serviceniveau samt en proaktiv og energisk tilgang til opgaverne.
Personen skal være fleksibel og kunne håndtere mange forskellige arbejdsopgaver som f.eks.: 

  • At være god til at vejlede kunderne og gå i dybden med deres behov
  • At kunne holde mange bolde i luften, f.eks. have flere kunder samtidig, uden at miste fokus på nogle af dem
  • Ikke at være bange for at flytte eller montere en seng
  • At være klar til at yde lidt ekstra – også i weekenderne
  • At have kendskab til en PC, på brugerniveau

Stillingen er en deltidsstilling på 25 – 30 timer om ugen.

OM DIG
Grundlæggende er du positiv, glad og værdsætter humor i hverdagen. Du har erfaring med salg, butiksmiljøet og gerne kendskab til salg af langvarige forbrugsvarer.
Som person: 

  • Drives du af resultater og det at udvikle forretningen
  • Er du udadvendt og vant til at kommunikere
  • Sætter du en ære i at levere et højt serviceniveau
  • Kan du sætte dig i kunders sted – spørge ind til deres behov
  • Er du frisk og imødekommende
  • Trives du godt i et travlt og til tider hektisk miljø

SengeSpecialistens kultur er kendetegnet ved fokus på resultater og service på et højt niveau, og det er derfor afgørende at du besidder synligt engagement og drive, samt at du er vedholdende og opfølgende, men samtidig åben over for nye og bedre ideer.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Der er tale om en virksomhed der lægger vægt på, at den enkelte medarbejder tager ansvar i forhold til rolle og kompetencer. Således er der en fri og omgængelig omgangstone, som ligeledes beskriver det miljø der er i virksomheden. Lønnen forhandles på et attraktivt niveau og modsvarer naturligvis de opstillede krav.

Om SengeSpecialisten
SengeSpecialisten åbnede sin første butik i Aarhus i 1999, hvor stifter og nuværende HR & Expansion Director, Jørgen Bebe Staal, satte sig for at øge danskernes søvnkvalitet. I dag er SengeSpecialisten en skandinavisk kæde med nu 53 butikker og godt 200 ansatte, der alle er specialister i madrasser, sengemiljøer og i, hvordan man bedst opnår en god nats søvn. SengeSpecialisten har siden 2014 været en del af JYSK koncernen.

Ansøgningsfrist: 12-02-2023.

Ansøg her. 

Store Manager Jacob Dahl på jd@sengespecialisten.dk 

Ansøg online her.

Barfoedsvej 1

9800 Hjørring

Find Sengespecialisten Hjørring på Facebook