Vil du være med til at holde økonomien på sporet hos en af Vendsyssels førende bilforretninger? Og sætter du pris på at have stor frihed til at kunne tilrettelægge din arbejdsdag?
Så kan Rørbæk Leasing A/S tilbyde dig en stilling, hvor du:
- danner tæt parløb med virksomhedens bogholder og har god mulighed for selv at bestemme, hvordan du gør tingene.
- får en grundig oplæring i bilbranchen, så du hurtigt føler dig hjemme i afregninger og aftaler på tværs af en virksomhed med både bilsalg, værksted og leasing.
- kan se frem til et godt samarbejde med alle fra sælgeren til mekanikeren, for sådan kører det allerede i dag.
Velkommen til en lokal succes
Rørbæk Biler er et autoriseret Hyundai-serviceværksted i Vendsyssel og har siden 1992 solgt nye og brugte biler fra afdelingerne i Hjørring og Frederikshavn, med typisk 200 topklargjorte biler på lager. Gennem leasingselskabet Rørbæk Leasing tilbyder virksomheden desuden leasing til både private og virksomheder.
Du lander i en virksomhed, hvor medarbejderne arbejder tæt sammen på tværs af salg, værksted og administration, som i dag tæller omkring 35 medarbejdere. Her er der kort vej fra den gode idé til den udførte beslutning og en kultur, hvor virksomheden tror på, at et smil er den korteste afstand mellem to mennesker.
Du holder godt styr på decimalerne
Du bliver en uundværlig del af virksomhedens administrative rygrad, når du sammen med Rørbæk Leasing A/S's bogholder, Mette, holder orden i regnskaberne, uanset om du sidder med den daglige bogføring eller er ved at klargøre regnskabet til revision.
Det betyder, at stillingen blandt andet indebærer:
- håndterer debitor- og kreditorbogholderi.
- administrerer bilhandler, herunder leasingaftaler samt køb og salg.
- står for finansbogføring og afstemninger.
- laver moms- og afgiftsindberetninger mv.
- klargør materiale til revisor.
Du har styr på regnskabets rutiner fra dag ét
Da du allerede kender alt til livets gang i et bogholderi, sørger du af dig selv for at overholde deadlines og holde det generelle overblik. Rørbæk Leasing A/S håber desuden, at du ligesom virksomhedens øvrige medarbejdere har det gode humør med på arbejde.
Desuden ser Rørbæk Leasing A/S gerne, at du:
- har praktisk erfaring fra en lignende stilling i et bogholderi.
- har en relevant regnskabsmæssig baggrund og dokumenteret erfaring med løn.
- er stærk i Excel og generel IT.
- er nysgerrig på at lære bilbranchen at kende; Rørbæk Leasing A/S har ingen forventning om, at du kender til den i forvejen.
Er du klar til at tage medansvar for, at bogholderiet kører?
Rørbæk Leasing A/S indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning og dit CV til ml@roerbaekbiler.dk senest den 20/11 2026. Virksomheden forbeholder sig dog retten til at tage opslaget ned, hvis den rette kandidat findes inden da.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Rørbæk Leasing A/S's nuværende bogholder Mette Lundberg på tlf. +45 4025 9548 og e-mail ml@roerbaekbiler.dk.