Hjørring bibliotekerne søger en biblioteksmedarbejder og en deltidsmedarbejder til kørsels- og pedelopgaver.
Biblioteksmedarbejder
Kan du lide at hjælpe og vejlede andre? Trives du med travlhed og aktivitet? Og er du interesseret i et alsidigt job med forskellige opgaver?
Vi søger en deltids-medarbejder til Velkomstøen på Hjørring Bibliotek i Metropol. Du bliver en del af vores venlige og imødekommende stab, der tager imod borgerne og får dem til at føle sig godt tilpas på biblioteket.
Opgaverne omfatter:
- Ekspedition og hjælp til ind- og udlån
- Vejledning i bibliotekets PC’er og printløsninger
- Fremfinding af materialer samt oprydning i biblioteksrummet
- Introduktion af borgerne til brug af bibliotekets mange tilbud
Du skal arbejde i Velkomstøen med betjening af borgerne fem dage om ugen og være på benene en del timer ad gangen. Forvent arbejdstid til kl. 18.00 et par gange om ugen – derudover kan der forekomme ændrede arbejdstider i ferieperioder m.m.
Timetallet er på 20 timer om ugen. Vi ønsker os en kollega, som er fagligt dygtig, en god holdspiller og et imødekommende menneske. Vi har ikke krav til nogen specifik uddannelse, men måske er du udlært i butiksbranchen og har flair for service og logistik.
Vi tilbyder:
En spændende og inspirerende arbejdsplads, hvor alle tager ansvar og arbejder med og mod fælles mål. Vi samarbejder på tværs af fag og fysiske lokationer. Jobbet her er dog lokaliseret på Hjørring Bibliotek, Østergade 30 i Hjørring.
Hjørring Bibliotekerne omfatter fem biblioteker i kommunen – biblioteker, som har fokus på at være steder for demokrati og dannelse, og hvor alle borgere har mulighed for at opleve, skabe, deltage og lære.
Læs mere om os på www.hjbib.dk
Praktiske oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 20 timer om ugen og ønskes besat 1. august 2023 eller snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst på HK-området.
Hjørring Bibliotekerne indhenter børneattest på de personer, vi ønsker at ansætte. Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Vi vil gerne have din ansøgning senest 24. maj 2023. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 22. Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Chauffør- og pedelafløser
Hjørring Bibliotekerne søger deltidsmedarbejder til kørsels- og pedelopgaver
Vi søger en medarbejder, som vil arbejde fast 2 dage om ugen (i alt 15 timer). Opgaverne omfatter kørsel til vores lokalbiblioteker og til lånere rundt i kommunen samt forefaldende pedelopgaver. Vi får også brug for din hjælp til afløsning ved ferie og sygdom, hvor du kan forvente op til 30 timer ugentligt.
Vi forventer, at du:
- har kørekort
- er venlig og hjælpsom
- har hænderne rigtigt skruet på
- kan lide at være sammen med mennesker
- kan arbejde selvstændigt
Vi tilbyder:
- grundig oplæring og sparring med kolleger
- en god arbejdsplads med rare kolleger og en uformel tone
- gode arbejds- og personaleforhold
Praktiske oplysninger:
Stillingen er på 15 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. juli 2023. Arbejdsstedet er Hjørring Bibliotek, Østergade 30 i Hjørring. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst på området.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhenter vi en børneattest. Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid.
Ansøgning og ansættelsessamtale
Send din ansøgning til jobbet senest den 22. maj. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 22.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Bibliotekschef Benthe Hansen
Tlf.: 72 33 48 14
Ansøg stillingen som biblioteksmedarbejder online her
Ansøgning stillingen som Chauffør- og pedelafløser online her
Hjørring Bibliotekerne
Østergade 30
9800 Hjørring