Fagligt stærke medarbejdere søges til team i udvikling

Hjørring Kommune søger tre engagerede fagfolk til et nyt BO-Selv-team. Vil du være med til at præge en spændende indsats fra start?

Fagligt stærke medarbejdere søges til team i udvikling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Grundet tilgang af opgaver søger Hjørring Kommune tre engagerede medarbejdere med uddannelse som pædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent til Socialafdelingens nye BO-Selv-indsats.

Der er tale om fuldtidsstillinger på 37 timer ugentligt. To af stillingerne ønskes besat pr. 1. december 2026, mens den tredje stilling ønskes besat pr. 1. januar 2027.

BO-Selv er et nyt tilbud i udvikling, og du får derfor mulighed for at være med til at præge både fagligheden, samarbejdet og de arbejdsgange, der skal skabe de bedste rammer for borgernes udvikling og trivsel.

BO-SELV er et tilbud til voksne borgere, der bor i egen bolig og modtager støtte efter servicelovens §85 og §83 på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Indsatsen er fleksibel og koordineret dag, aften, weekender og helligdage.

I BO-Selv arbejder Hjørring Kommune med at skabe håb og nye muligheder sammen med borgerne. Som medarbejder bliver du en vigtig støtte i borgernes recoveryproces, hvor du med en rehabiliterende tilgang understøtter den enkelte i at opnå størst mulig selvstændighed og livskvalitet.

Du bliver en del af et team i udvikling, hvor der er mulighed for at sætte sit præg på både faglighed, samarbejde og den fortsatte opbygning af tilbuddet. Hjørring Kommune søger derfor en medarbejder, der motiveres af at være med til at skabe noget nyt og bidrage aktivt til fællesskabet.

Arbejdstiden planlægges efter borgernes behov og inden for de gældende overenskomstmæssige rammer. Der må forventes dag- og aftenvagter og for nuværende arbejde hver 4. weekend.

Hjørring Kommune arbejder med udgangspunkt i OLFA-modellen. Det betyder, at Hjørring Kommune sætter tydelige kontekster for samarbejdet for at holde fokus på kerneopgaven i forståelse af organisationen, fællesskabet, ledelse og medarbejder og med særlig opmærksomhed på at styrke arbejdsfællesskabet.

Derudover er områdets fælles faglige metoder recovery-orienteret rehabilitering, den systemiske teori/metode, MI, empowerment, neuropædagogik og traumebaseret tilgang.

Hjørring Kommune søger medarbejdere med følgende kompetencer:
  • Uddannelse som pædagog, social- og sundhedsassistent eller ergoterapeut og med erfaring og lyst til at arbejde med borgere inden for alle målgrupper.
  • Teamplayer, der spiller kolleger gode, men også er god til at arbejde selvstændigt, fleksibel, systematisk, målrettet og reflekterende, og har lyst til at arbejde alene i borgernes eget hjem.
  • Evne til at møde borgerne i ”øjenhøjde” på en empatisk og professionel måde.
  • Kan arbejde målrettet med udgangspunkt i faglig viden, kompetencer, erfaring og faglig nysgerrighed.
  • Kan rumme de facetter, der kan være konsekvensen af et ofte kaotisk liv og bevare roen og overblikket i kaos, og kan ”gå med modstanden”, når det er relevant.
  • Være nysgerrig på årsager bag en konfliktfyldt adfærd ved at fokusere på borgernes ressourcer og udfordringer.
  • Har tålmodighed og er tydelig verbalt og nonverbalt.
  • Har blik for at anvende velfærdsteknologier, hvor det er relevant.
  • Er stærk i dokumentation af indsatsen.
Hjørring Kommune tilbyder
  • Engagerede og kompetente kolleger, der arbejder sammen om kerneopgaven ud fra fælles vision, retning, mål og metoder.
  • Du bliver en del af et nyopstartet team med stærk faglig fokus og tværfagligt samarbejde.
  • Du medvirker i implementeringen af projektet ”Borgeren ved roret”.
  • Du bliver en del af en organisation, hvor fokus er at støtte borgeren i at leve et så uafhængigt og indholdsrigt liv som muligt på egne præmisser.
  • Målrettede faglige udviklingsprocesser i et område i bevægelse.
  • Kollegial sparring og supervision med ekstern supervisor.
  • Onboarding med kolleger og mentorordning.
  • En arbejdsplads, hvor alle bidrager til et positivt arbejdsfællesskab.
  • Indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og planlægning af opgaver.
Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anita Steensgaard Jensen på tlf. 40 40 09 42 (fra den 19. oktober).

Ansøgningsfrist den 26. oktober 2026. Samtaler holdes den 28. og 29. oktober 2026.

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via Hjørring Kommunes rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Hjørring Kommune glæder sig til at høre fra dig.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 26.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Hjørring Kommune
Location Icon
Adresse 9800 Hjørring
Calendar Icon
Kontaktperson Anita Steensgaard Jensen
phone Icon
Telefon 40 40 09 42
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

9800 Hjørring

Se større kort