Skip to main content
11. januar 2023

Jakob Ellemann-Jensen kommer til nytårskur

Partiformand, nyudnævnt forsvarsminister og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen deltager, når Venstre i Hjørring afholder nytårskur.

Af: Viktor Bork | Foto:

Partiformand, nyudnævnt forsvarsminister og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen deltager, når Venstre i Hjørring afholder nytårskur.

Når Venstre i Hjørring traditionen tro afholder en politisk nytårskur mandag den 6. januar kl. 18 til 21.30 på Hjørring Kro, bliver det med en helt speciel gæst. Partiformand, forsvarsminister og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen vil nemlig deltage, når nytårskuren løber af stablen.

Efter en travl periode med to valg og en hæsblæsende folkeafstemning indenfor for ét år, er der altså nye boller på suppen i afdelingen i Hjørring. Her er der fundet tid og overskud til en hyggelig aften fyldt med snak og god mad.

Til arrangementet vil Jakob Ellemann-Jensen komme med et indlæg samt svare på spørgsmål fra salen. Derudover vil Hjørring-kredsens folketingskandidat Anne Honoré Østergaard og borgmester Søren Smalbro også deltage i nytårskuren. De vil på samme måde også komme med et oplæg og efterfølgende svare på spørgsmål fra salen.