Åbning
The Promise åbnede dørene den 2. december kl. 14-20 på Amtmandstoften 2, 1. sal, 9800 Hjørring. Herefter holder centeret åbent hver tirsdag fra kl. 14.00 til 20.00.Et fællesskab med mening
Hver tirsdag kan de unge deltage i fælles aktiviteter – lave sund aftensmad, spille spil, hygge og dele erfaringer. Der vil også være workshops og praktiske aktiviteter, og de unge får selv mulighed for at præge indholdet.Vi har et ansvar for at give alle unge i Hjørring Kommune en fair chance. Med The Promise skaber vi et sted, hvor unge med anbringelsesbaggrund kan få støtte, netværk og rådgivning – og dermed bedre muligheder for at lykkes i voksenlivet, udtaler Gry Bruun Nielsen (R), formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget i Hjørring Kommune.Projektleder Gitte Adamsen tilføjer:
Vi ønsker at skabe et sted, hvor de unge både kan finde ro og fællesskab – og samtidig få hjælp til de udfordringer, der følger med at stå på egne ben.
