Skip to main content
21. marts 2025

Hjørring Kommune søger kandidater til Arkitekturprisen 2025

Har du set et smukt og vellykket byggeri i Hjørring Kommune, der fortjener anerkendelse?

Af: Isabella Fuglsang | Foto: Hjørring Kommune

Der er mange fine bygninger i Hjørring Kommune, og nu har du chancen for at indstille det til Arkitekturprisen 2025.

Hjørring Kommune ønsker at hylde byggeri, anlæg og design, der ikke blot er en æstetisk oplevelse, men som også bidrager positivt til omgivelserne og skaber værdi for borgere, turister og besøgende.

Alle kan indsende kandidater

Alle kan indsende forslag til prisværdige projekter – det kan være byggeri, landskabsarkitektur eller design, der er afsluttet i 2023 eller 2024.

Frist for indstilling: 22. april 2025
Send dit forslag til: Arkitekturprisen@hjoerring.dk

Du kan også læse mere om prisen og tidligere vindere her: Hjørring Kommunes Arkitekturpris.