03. september 2026

|

Pressemeddelelse

Frivillige gav en ekstra hånd i REMA 1000 og satte fokus på sclerose

Kunderne i REMA 1000 i Hjørring fik for nylig ekstra hjælp med indkøbene, da frivillige fra Scleroseforeingen rykkede ind ved kasserne og hjalp med at pakke varer.

Frivillige gav en ekstra hånd i REMA 1000 og satte fokus på sclerose
Af: Scleroseforeningen | Foto: Scleroseforeningen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Aktiviteten fandt sted i REMA 1000 på Odinsvej 2, 9800 Hjørring og var en del af Scleroseforeningens kampagne "Byt en tjeneste" frem mod Scleroseindsamlingen søndag den 13. september. 

Små tjenester gør stor forskel

Tanken bag kampagnen er enkel: Små tjenester i hverdagen kan gøre en forskel og være med til at styrke fællesskabet. Derfor gav de frivillige kunderne en hånf med varerne, samtidig med at de satte fokus på sclerosesagen og behovet for flere indsamlere. 

"Vi havde to rigtig gode dage, hvor vi pakkede varer for kunderne i Rema 1000 Hjørring. Der var højt humør blandt alle og vi fik os nogle gode snakke om sagen,"  fortæller Birte Vestergaard, der også er indsamlingsleder ved Scleroseindsamlingen den 13. september. 

 

"Vi har alle sammen brug for en ekstra hånf en gang imellem. Med varepakningen gør vores frivillige en helt konkret lille tjeneste for andre, og samtidig håber vi, at det kan minde om, hvor stor en forskel det gør, når vi hjælper hinanden,"  siger Camilla Randlev Camachi, der er ansvarlig for Scleroseindsamlingen.

Varepakningen foregår i REMA 1000-butikker flere steder i landet op til indsamlingen og er en del af samarbejdet mellem REMA 1000 og Scleroseforeningen. Oversigten over året aktiviter viser, at lokalafdelinger rundt om i landet har ønsket at pakke varer i en lang række butikker. 

Næste tjeneste er en indsamlingsrute 

Scleroseforeningen håber, at synligheden i butikkerne kan få endnu flere til at melde sig som indsamlere søndag den 13. september. 

Knap 20.000 mennekser lever med sclerose i Danmark, og omkring 100.000 er pårørende. 69 procent af mennesker med sclerose er kvinder, og omkring 700 får hvert år diagnosen. Danmark har samtidig verdens højeste registrerede forekomst af sygdommen

"At pakke en pose varer er en lille ting. Men det er også pointen med kampagnen: Mange små handlinger kan tilsammen gøre en stor forskel. Det gælder osgå på indsamlingsdagen, hvor vi er afhængige af, at mange mennesker hvr især giver nogle timer af deres søndag," siger Camilla Randlev Camacho. 

Som en ekstra tak giver REMA 1000 i år alle registrerede indsamlere, der går en rute den 13. september, et digitalt gavekort på 100 kroner. Gavekortet kommunikeres som en anerkendelse af indsamlernes tid og indsats. 

 

Fakta om sclerose i Danmark 

  • Knap 20.000 mennesker lever med sclerose. 
  • Omkring 100.000 danskere er pårørende.
  • 69 procent af mennesker med sclerose er kvinder.
  • Omkring 700 får hvert år diagnosen.
  • Danmark har verdens højeste registrerede forekomst af sclerose. 
  • Scleroseforeningen støtter i 2026 forskning med rekordhøje 26 millioner kroner. 
Nøgleord
Foreninger & frivillighed
Event Information