Skip to main content
11. januar 2023

Fortuna Hjørring profil skifter til traditionsklubben Liverpool FC

Fortuna Hjørring profilen Sofie Lundgaard fortsætter karrieren i Liverpool FC, der spiller i den bedste engelsk fodboldrække.

Af: Viktor Bork | Foto:

Fortuna Hjørring profilen Sofie Lundgaard fortsætter karrieren i Liverpool FC, der spiller i den bedste engelsk fodboldrække.

Efter 100 kampe for Fortunas ligahold har Sofie Lundgaard skrevet en 2 ½ -årig kontrakt med storklubben Liverpool, der i øjeblikket ligger på en niende plads i den bedste engelske fodboldrække.

Midtbanespilleren er allerede rejst til England og begyndt at træne med sin nye klub. Dermed må Fortuna Hjørring også undvære hende i forårets slutspil i Gjensidige Kvindeligaen.

Sofie Lundgaard kommer dog ikke til at være ensom i Liverpool. Her kan hun nemlig se frem til at konkurrere mod sine tidligere holdkammerater og tvillingeparret Sara og Karen Holmgaard, der spiller for lokalrivalerne Everton.