Skip to main content
27. juni 2025

Fodboldklub i Hjørring vinder sponsorat på 10.000 kroner

Bagterp IF er netop blevet tildelt et sponsorat på 10.000 kroner fra den nordjyske virksomhed Boxit. Pengene skal gå til klubbens projekt om at skabe fremtidens mødested for børn og unge i Hjørring Nord.

Af: Boxit | Foto: Boxit
Pressemeddelelse

Bagterp IF har med 392 stemmer vundet et sponsorat på 10.000 kroner fra Boxit, der har lavet støttekonceptet Boxit Assist for at bakke op om lokale foreninger, sportsklubber og ildsjæle.

Lokale har stemt, og i Hjørring blev det Bagterp IF, der vandt hovedpuljen på 10.000 kroner, som klubben vil bruge på at skabe et mødested for børn og unge i det nordlige Hjørring.

Et sted for børn og unge

Projektet omfatter et ny klub- og multihus samt udvikling af udearealerne, der skal udvides med flisebelægning, borde, bænke og overdække. Dertil kommer pannabaner med kunstgræs og lysanlæg.

Håbet er, at udvidelsen og anlægget kan gavne områdets børn og unge i alle aldre og samtidig komme dagplejer, børnehaver, skolen samt SFO til gode.

KFUM Spejdere Rakkeby vandt andenpladsen og et beløb på 5.000 kroner, som skal gå til en tur til Færøerne for at styrke sammenholdet.

Pulje for 2026 er allerede åben

Boxit har udvalgt de nominerede i Hjørring blandt mange ansøgninger, og efterfølgende har de nominerede selv været ude at påvirke deres støtter til at stemme på dem på Boxits hjemmeside.

Allerede nu er der åbnet for ansøgninger til puljen for 2026, der samlet lyder på 175.000 kroner til fordeling flere steder i landet.

Fakta:

BOXIT udlejer depotrum efter ”self-storage” princippet til privat- og erhvervskunder på 12 lokationer i Jylland og på Fyn. Endvidere udlejer virksomheden containere over hele landet og sælger og producerer specialdesignede containerløsninger til erhverv. I Risskov og Aalborg har BOXIT desuden kontorhoteller, der udlejes til mindre virksomheder. BOXIT ejes af Escot koncernen, der ejer, driver og udlejer erhvervsejendomme i hele landet.

Læs mere på www.boxit.dk.