PRESSEMEDDELELSE FRA FRONTREAD
Læsevejledere har pligt til at udvikle grundskolens læremidler, men mangel på økonomi og tid er en hindring. Det går ud over elevernes læsefærdigheder, som er forringet markant, vurderer eksperter.
De danske skoler kæmper med knappe ressourcer, og i Hjørring Kommune ligger udgifterne til folkeskolen under landsgennemsnittet. Sidste år lød kommunens udgifter på 72.616 kroner per elev, mens der på landsplan fulgte mere end 82.000 kroner med hver elev.
Ifølge Dorthe Carlsen, docent i Læreruddannelsesdidaktik ved UC SYD, mangler landets læsevejledere både tid og økonomi til at løse opgaven med at udvikle samlingen af læremidler, som den er beskrevet i de pædagogiske læringscentres bekendtgørelse.
Læsevejlederne har for knappe ressourcer til at arbejde fokuseret med udviklingen af læremiddelsamlingen, som de ellers er forpligtiget til. Det er et problem, særligt set i lyset af, at Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Skolerne skal kontinuerligt følge med udviklingen i udvælgelsen af læremidler, hvis eleverne skal have optimale forudsætninger for at tilegne sig fagenes stof gennem læsning, siger Dorthe Carlsen.
Læsevejledernes begrænsninger i udvælgelsen af læremidler har været mærkbar for blandt andet læsetræningsplatformen FrontRead. Det fortæller Mathilde Mikkelsen, læringsansvarlig for FrontRead.
Vi kan mærke, at læsevejlederne er presset på tid og økonomiske ressourcer. Nogle har ikke haft overskud til at tage stilling til, hvilken læsetræningsplatform de skal bruge, og andre, som har ønsket at tage FrontRead i brug, er blevet hindret af, at den kommunale kasse har været lukket i, siger Mathilde Mikkelsen og tilføjer:
Det er en skam, fordi programmet har en dokumenterbar effekt på udvikling af læsefærdighederne. Resultaterne viser, at de over 250.000 elever ved hjælp af programmet opnår en forbedret læsehastighed med mere end 50 procent, samtidigt med at de får en forbedret læseforståelse.
Flere platforme øger potentialet
Ifølge Kristina Kristensen, læsevejleder og konsulent for læseindlæring for Læsekarussellen, vil det bidrage positivt til elevernes læsning at blive præsenteret for et mere varieret udbud af læringsportaler, end de gør i dag.
Børnenes læselyst skal vækkes, hvis vi skal have dem til at læse mere og dermed blive bedre læsere. Skolerne kan derfor med fordel tage flere læsetræningsportaler i brug. Det kræver selvsagt mere tid til de involverede parter til at afprøve og vurdere de forskellige materialer, siger Kristina Kristensen.
Undervisere trækker på forældet materiale
Ifølge Kristina Kristensen er en del af det undervisningsmateriale, som skolerne tager i brug, ikke up to date, og det forringer elevernes læsning. Hun påpeger, at nyere materialer i skolen kan styrke børnenes læselyst og -færdigheder.
Det er vigtigt, at eleverne bliver præsenteret for læremidler, hvor de oplever et flow i læsningen, så der ikke opstår hak i den indre film under læsningen. Det sker for eksempel, når de støder på ukendte ord, gammelt sprog eller læser om situationer, som de har svært ved at forestille sig. Blandt andet er Ole Lund Kirkegaards bøger ofte anvendt i undervisningen, selvom sproget ikke længere er nutidigt og kræver meget af børnene, siger Kristina Kristensen.
Læsevejlederne udtrykker ofte, at der er brug for flere nye læremidler til at højne elevernes læsefærdigheder og læselyst, som har en så afgørende betydning for deres faglige og sociale identitet både i og efter skolen, siger læringsansvarlig hos FrontRead Mathilde Mikkelsen.
FrontRead har i mere end 25 år hjulpet elever til at læse hurtigere samt øge forståelsen af det læste. Mere end 1.500 skoler og uddannelsesinstitutioner har anvendt FrontRead til at styrke elevernes læsefærdigheder. Læs mere på www.frontread.dk.
