Vi har siden anmeldelsen forsøgt at klarlægge, hvem gerningsmanden er. Blandt andet har vi søgt med hunde, afhørt vidner og gennemset videoovervågning, alt sammen med henblik på at få opklaret denne meget alvorlige sag, fortæller politikommissær Maiken Saaby, der leder Nordjyllands Politis Efterforskningscenter Hjørring.
Maskeret og truende med kniv
Hun oplyser, at gerningsmanden var maskeret og truede ekspedienten med en stor kniv. Mandens udbytte fra røveriet blev to flasker spiritus, cigaretter og nogle dåser Redbull, som han fragtede fra gerningsstedet i en gul Netto-pose. Han undløb muligvis nord om tankstationen i retning mod Frilandsvej.Røveri er voldsomt og straffes med indtil 6 års fængsel. Vi håber på, at nogen har set den mistænkte mand, som vi nu efterlyser med billeder. Man kan bemærke, at han ved røveriet bar en hættetrøje med teksten ”Spongebob” på brystet og et billede af Svampebob Firkant på ryggen. Har man oplysninger i sagen, skal man ringe til os på telefon 114, betoner Maiken Saaby.
