Skip to main content
11. april 2023

Sæt dagsordenen for naturdebatten ved Naturmødet 2023

Natur, klima og miljø er ord, som hyppigt bliver brugt i politiske debatter, og ved dette års Naturmøde kan du være en del af debatten, samt være med til en række sjove og lærerige naturdebatter og oplevelser.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Natur, klima og miljø er ord, som hyppigt bliver brugt i politiske debatter, og ved dette års Naturmøde kan du være en del af debatten samt være med til en række sjove og lærerige naturdebatter og oplevelser. 

Naturen er for alle, og derfor skal du også have mulighed for at deltage i dette folkemøde om naturen, hvor der under dette års tema “Bro eller barriere?” vil blive debatteret biodiversitet, bynatur, havmiljø, klima, landbrug og meget mere.

Naturmødet finder sted d. 11-13. maj i Hirtshals. Der vil på fem forskellige scener blive budt på politiske debatter, foredrag, sjove aktiviteter og musikalske oplevelser. Miljøminister Magnus Heunicke åbner Naturmødet, og der vil senere være et Naturpolitisk Topmøde, hvor en række folketingspolitikere vil debattere, hvordan vi skal passe på naturen, og hvordan naturens ressourcer skal bruges. 

Ønsker du yderligere information om Naturmødet, så kan du læse mere her.