24. november 2025

|

Pressemeddelelse

Hvad betyder frihed for unge i Hjørring Kommune?

Hvad vil det sige at være fri – og oplever alle unge frihed på samme måde? Det spørgsmål var i centrum, da flere hundrede elever i Hjørring så dokumentarfilmen "Dagbog fra La Paz" som en del af ASK WHY? Docs.

Hvad betyder frihed for unge i Hjørring Kommune? 
Af: ASK WHY? Docs | Foto: ASK WHY? Docs

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Filmen følger gadebørn i Bolivia og giver et ærligt indblik i livet under barske vilkår, og netop kontrasten til danske unges hverdag blev tydelig i den efterfølgende debat, der også handlede om hjemløshed i Danmark. Dokumentarfilmen Dagbog fra La Paz skildrer de barske vilkår for hjemløse børn, der lever på Bolivias gader. Filmen dokumenterer deres hverdag, og for flere hundrede danske skoleelever, der var i biografen i forbindelse med ASK WHY? Docs, var det en stor kontrast til deres egen dagligdag. De bolivianske børns beretninger om opvæksten, modgang, venskaber og drømme om et bedre liv gav eleverne anledning til at reflektere over, hvad frihed betyder, når ens livsbetingelser ikke er selvvalgte. Efter filmen mødte eleverne en gæst, der åbent fortalte om sine egne erfaringer som hjemløs i Danmark som ung. Hun beskrev brud med familien, social kontrol og kampen for at stå på egne ben, men også hvor afgørende fællesskaber og den helt rette støtte kan betyde for en:
Man bliver ikke hjemløs, fordi man er svag. Man bliver hjemløs, når man står alene. Derfor er fællesskaber og tillid noget af det mest frisættende, vi kan give hinanden. De unge i dag skal vide, at man godt kan miste fodfæstet, uden at det betyder, at man mister sin fremtid.
Selv om de unge i Bolivia lever langt fra elevernes tilværelse i Hjørring, pegede mange på klare paralleller til de udfordringer, der findes i Danmark. En lærer fra Hjørring Private Realskole fortæller, at klassen havde arbejdet med temaerne inden filmvisningen:
Eleverne har glædet sig til dagens film. Vi har talt om fattigdom og om forskelle og ligheder mellem Bolivia og Danmark - den her samtale vi nu har haft her med jer har helt sikkert givet mine elever en bedre forståelse for at hjemløshed sjældent er et valg, men ofte resultatet af mange forskellige faktorer.
Hun understreger, at mødet med både filmen og den personlige fortælling om hjemløshed gav eleverne et mere nuanceret billede af de komplekse vilkår, nogle unge står i – også i Danmark – og at det er vigtigt at bryde de tabuer, der ofte omgiver hjemløshed, så eleverne kan forstå og reflektere over de sociale udfordringer uden fordomme. Arrangementet understregede, at frihed er et tema, unge både kan spejle sig i og diskutere – uanset om udgangspunktet er et gadehjørne i La Paz eller en skole i Hjørring. ASK WHY? Docs bruger dokumentarfilm til at åbne samtaler om sociale problemstillinger og til at give de unge et nyt blik på deres egne liv og egne muligheder – og ikke mindst en forståelse af, hvordan livsvilkår, fællesskaber og valg former den frihed, vi hver især har adgang til.

Galleri

Event Information