Badegæster i Hjørring Kommune kan se frem til en mere sikker badeoplevelse. Når badesæsonen 2025 går i gang, vil der være opstillet 27 nye LifeBoards langs strande og kyster.
Dermed er der i alt opstillet 50 LifeBoards i Hjørring Kommune.
Skal give bedre mulighed for redning
LifeBoard er et innovativt redningsudstyr, der er designet til den svømmende redning som sidste udvej de steder, hvor professionel hjælp ikke kan nå frem i tide til at standse ulykken. Med større stabilitet og opdrift bliver redningsaktioner mere sikre for almindelige strandgæster.På de danske kyster er der ofte langt til professionel hjælp. Derfor er det vigtigt, at vi giver dem, der er nærmest de bedste forudsætninger for at standse ulykken, siger Sofus Amby Jørgensen, medgrundlægger af LifeBoard, og uddyber: Det rigtige redningsudstyr kan gøre forskellen, når hvert sekund tæller.Hos Codan Fonden er man glade for partnerskabet med LifeBoard:
Hvert år sker der tragiske drukneulykker ved de danske kyster. LifeBoard er et enkelt, men effektivt redskab, der kan gøre en stor forskel – og netop den form for forebyggelse og ansvarlighed er noget, vi i Codan Fonden gerne vil støtte op om, siger Camilla Amstrup, formand i Codan Fonden, og fortsætter: Vi er derfor også glade for igen i år at støtte udbredelsen af LifeBoards til endnu flere danske strande, for i sidste ende handler det om at redde liv.
