Rapportens konklusioner underbygger, hvor vigtigt det er at være en del af fællesskabet. Derfor skal vi arbejde på at fastholde de unge allerede i folkeskolen og få dem med videre på ungdomsuddannelserne, for vi ser desværre en langt højere mistrivsel blandt de unge, som står udenfor job eller uddannelse.For Per Møller, som er formand for Arbejdsmarkeds –, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune, er en fælles indsats helt afgørende:
Vi står med en massiv udfordring i forhold til at tiltrække og fastholde arbejdskraft i Nordjylland. Samtidig har vi en gruppe af sårbare unge, som vi ikke har fået med. Det skal vi have fundet nogle fælles løsninger på på tværs af Nordjylland, for vi kan ikke som samfund holde til at tabe så mange unge mennesker på gulvet.Konferencen blev da også afsluttet med en klar opfordring til handling og samarbejde. Region Nordjylland og de nordjyske kommuner vil nu arbejde videre med anbefalingerne fra OECD og input fra konferencen, så flere unge i fremtiden får mulighed for at finde deres plads i livet.
