Nu er Ko hovedpersonen i en illustreret børnebog om at føle sig udenfor, finde sin egen tro og komme hjem i sig selv.
Nogle gange begynder et eventyr med noget så enkelt som et lille stykke legetøj. For Lissen Røtkjær fra Hune ved Blokhus blev en gåtur med barnebarnet Aviaja starten på Ko, tror du på engle?
De to gik tur i skoven efter en voldsom storm, hvor træerne lå væltet mellem hinanden. De klatrede rundt i stammerne og fandt en lille plastikko, som de straks begyndte at give stemme. Aviaja stillede spørgsmål til Ko, og Lissen svarede på koens vegne. Så byttede de roller.
Lissen begyndte at fotografere Ko i forskellige situationer med tanken om, at billederne måske kunne inspirere Aviaja til at skrive et lille eventyr. Hun tog Ko med i lommen på sine efterfølgende hundeture, hvor nye billeder og situationer kunne opstå.
Men snart tog ideerne overhånd.
Jeg måtte sande, at det var mig selv, der skulle lave eventyret om Ko, fortæller Lissen Røtkjær om den kreative proces, som hun beskriver som en af de dejligste, hun endnu har oplevet.
Resultatet er en fortælling, hvor den lille ko bevæger sig langt ud over skovens væltede træer og ind i en historie om at finde sin plads i verden.
Når man føler sig udenfor
I Ko, tror du på engle? er Ko en helt almindelig ko, der bliver mobbet af sine kammerater og oplever at blive smidt uden for døren af sin lærer. Til sidst bliver det hele så svært, at hun flygter hjemmefra.
Ude i verden møder hun både uhyrer og mærkværdige skikkelser. Rejsen bliver en prøvelse, hvor hun må forholde sig til frygt, fristelser og valget mellem at vende tilbage til det velkendte og at bevæge sig mod noget nyt.
Et afgørende vendepunkt opstår, da Ko når frem til en frossen sø og længes efter den modsatte bred. Da hun vover at bevæge sig ud på isen, ændrer rejsen karakter. Hun begynder at få hjælp og møder blandt andre personen Engel, der bliver en del af vejen mod at finde hjem i sig selv.
Fortællingen kan læses som et eventyr om mod og personlig udvikling, men også om den følelse af at være forkert eller uønsket, som børn kan opleve, når de bliver holdt udenfor.
Ko skal ikke blot finde hjem til et bestemt sted. Hun skal også finde en tryghed og tro på sig selv, som ikke forsvinder, selv når verden omkring hende virker uoverskuelig.
En bog med plads til tro og eftertanke
Lissen Røtkjær er optaget af den åndelige side af tilværelsen og har en nær tilknytning til den lokale kirke. Det afspejler sig i bogens interesse for engle, tro og den indre styrke, som Ko gradvist finder på sin rejse.
Forfatterens håb er, at børn gennem fortællingen kan finde deres egen tro frem for blot at få en bestemt tro påduttet af deres omgivelser eller vokse op uden mulighed for at undersøge de spørgsmål, der optager dem.
Det åndelige er dermed ikke blot en eventyrlig kulisse, men en del af bogens grundlæggende spørgsmål: Hvad kan man tro på, når man føler sig alene? Og hvor finder man styrken til at fortsætte, når man ikke længere føler sig hjemme i det liv, man kender?
Bogen er illustreret med akvareller af Ilsa Larsen, som spiller en vigtig rolle i helhedsoplevelsen. De farverige billeder giver eventyret et visuelt udtryk, der understøtter fortællingens blanding af det uhyggelige, det forunderlige og det håbefulde.
Anmeldelse: Et eventyr om at finde hjem i sig selv
Ko, tror du på engle? tager udgangspunkt i to velkendte børnebogstemaer: følelsen af at stå udenfor og ønsket om at høre til. Men fortællingen bevæger sig videre end den umiddelbare konflikt med kammerater og lærere. Kos rejse bliver en indre udviklingshistorie, hvor hun må finde modet til at bevæge sig væk fra det, hun ikke længere kan holde ud, og hen mod noget, hun endnu ikke kender.
Det giver eventyret en symbolsk dimension. Farlige uhyrer, ørken og en frossen sø bliver dele af en rejse, hvor Ko gradvist må lære at skelne mellem frygt og muligheder. Fortællingen handler ikke kun om at flygte fra det svære men også om at turde nærme sig det, man længes efter.
Bogens spirituelle udgangspunkt giver den sin særlige karakter. Troen på, at der findes hjælp og en indre styrke, selv når man føler sig alene, er central for fortællingen. Det kan give anledning til gode samtaler mellem børn og voksne om tro, mod og det at finde sin egen vej. Samtidig er det en bog, hvor den voksne oplæser med fordel kan hjælpe barnet med at udforske de mere symbolske dele af rejsen.
Akvarellerne er en væsentlig del af bogens udtryk og bidrager til eventyrets særlige stemning. De giver fortællingen et visuelt lag, som kan åbne for samtaler om de forskellige situationer og følelser, Ko møder undervejs.
Bogen henvender sig især til børn, der holder af eventyr med mere på hjerte end en enkel handling, og til voksne, som gerne vil bruge højtlæsningen til at tale om følelser, identitet og tro. Dens overordet styrke ligger i ambitionen om at lade en konkret fortælling om mobning og ensomhed åbne for større spørgsmål om livets mening og menneskets indre ressourcer.
Ko, tror du på engle? er således både et eventyr om en lille ko på afveje og en fortælling om, at det at finde hjem kan betyde noget mere end at vende tilbage til det sted, man kom fra.
Fra Hune til et helt eventyr
Lissen Røtkjær flyttede til Hune i 2016. Hun har tidligere udgivet en digtsamling i 2009 og har siden arbejdet med både antologier og illustrationer, blandt andet mandalategninger til en billedudgave af digtsamlingen.
Ved siden af skriveriet forsøger hun at finde tid til at male, gå ture i lokalområdet og dyrke sin interesse for det åndelige. Det var netop i skoven ved Hune, at Ko dukkede op, og det lokale landskab blev dermed udgangspunktet for et eventyr, der siden voksede sig langt større end den oprindelige ide.
Bogen er dedikeret til Aviaja. Det, der begyndte som en leg mellem en bedstemor og et lille barn, er blevet til en illustreret fortælling om at føle sig udenfor, finde modet og opdage, at man stadig kan finde vej, selv når man er faret vild.
